0Jammerbugtens Landsdelsjuniorhold 8. kl. - 18 år0
Holdet er for de gymnaster, der vil have mere end én ugentlig træning på et lokalhold. Det er for dem der vil springe vildere, "funke" sejere og dem der vil grine højere!
Målet er at alle udvikler sig. Dette vil ske igennem gymnastiske såvel som sociale udfordringer, krav og eksperimenter. Vi vil fokusere meget på at arbejde med korrekte teknikker i grundgymnastikken, så gymnasterne får de væsentligste byggesten til senere brug. Samtidig vil vi eksperimentere med det personlige præg, som hver enkelt sætter på sin egen gymnastik.
Der vil til hver træning være høj intensitet og sved på panden. Sidst men ikke mindst vil vi arbejde meget på, at gøre holdet så socialt som muligt, så vi får nogle sjove og hyggelige træninger!
Vi glæder os til at se jer ...

Nyheder:

Springere - se her 22-01-2012
Træning søndag den 22. januar starter kl. 17.00. Rytmepigerne møder som sædvanlig kl. 18.00, og vi fortsætter alle til kl. 20.00. 
Ekstra træning efter minijuniorstævne på søndag den 15. januar 11-01-2012
Når minijuniorstævnet slutter på lørdag kl. 10.30, skal alle køre til Aabybrohallen, hvor vi først spiser frokost sammen. Derefter er der træning, som slutter senest kl. 18.00.
Børne Melodi Grand Prix 13-12-2011

Vi har fået tilbud om en fantastisk opgave, hvor der skal bruges mange folk. 

Vi skal hjælpe til Dansk Melodi Grand Prix d. 20.-21. januar og Børne Melodi Grand Prix d. 27.-28. januar, som begge skal foregå i Aalborg. Vi skal hjælpe i garderobe og foyeren til de rigtige arrangementer og til generalprøven dagen før. 

Der skal bruges 16 personer under 18 år, og 26 personer over 18 år pr. gang. Vi kender endnu ikke det konkrete tidspunkt.
For alle der skal hjælpe er der informationsmøde d. 16. januar kl. 19 til 21. 

Indtægten afhænger af overskuddet men ca. kr. 40.000.

Vi håber, at forældre vil bakke op om opgaven, vi har behov for assistance, da de fleste skal være over 18 år. Opgavestilleren vil gerne, hvis man har mere end én vagt, så det ikke er et nyt hold hver gang, men man behøver ikke tage alle 4 vagter. 

Nederst på siden ligger der et dokument der hedder "MGP", med en tilmeldingsblanket, som i skal udfylde.

Venlig hilsen 

Rejseholdet

Juleafslutning 08-12-2011
Søndag den 18. december er der fælles juleafslutning for begge juniorhold. Vi mødes kl. 15 i hal B, hvor vi jule-hygge-lege-træner sammen. Kl. ca. 17.15 håber vi jeres forældre dukker op, så vi kan vise dem hvor langt i er kommet med opvisningerne. Begge hold slutter ca. kl. 18.00.
HUSK NISSEHUENwink
Island - bindende tilmelding 30-11-2011

Kære forældre og gymnaster 

Vi skal nu have bestilt flybilletter, da der er rift om disse, og de først forventede rejsetider er blevet udsolgt! Derfor har vi behov for et depositum for alle deltagere på kr. 1.200 pr. person, hvilket også er lig med bindende tilmelding.

Pengene skal inden for 3 dage indbetales til konto 9210 4574587080, husk navn på den indbetalingen gælder for. 

Info om rejsen:

Lørdag d. 30. juni:
Bus fra Aabybro til Billund

Kl. 23.10 afgang fra Billund – ankomst til Keflavik kl. 00.05 lokal tid

Lørdag d. 7. juli
Afgang fra Keflavik kl. 17.15 – ankomst til Billund kl. 22.10

Bus fra Billund til Aabybro

Vi skal bo i gymnastiskcentret Gerpla, de har overnatningsfaciliteter, hvor vi har lejet os ind. Der er arrangeret ture til Den Blå Lagune samt en heldagtur ud til Geysir og vandfald m.m. Ligeledes er der aftalt opvisning i Gerpla. Og vi arbejdere videre på at få flere opvisningsmuligheder.

Desværre bliver der ikke flyafgange fra Aalborg til Island, derfor må vi med bus til Billund. Det gør, at turen bliver lidt dyrere end først antaget. Vi håber selvfølgelig stadig på at kunne indsamle mange penge, men ellers kan egenbetaling blive lidt dyrere end først udmeldt, forventelig kr. 3.500.

Har I kendskab til en mulighed for at indsamle penge, så send en mail til h.kronborg@live.dk, alt har interesse, jo flere opgaver, jo mindre skal betales af egen lomme.

Har I spørgsmål eller ændre I den tidligere afleverede forhåndstilkendegivelse, så skriv til h.kronborg@live.dk.

Mange hilsner Rejseholdet

Tilmelding til udlandsrejse 26-10-2011
Rejseholdet har fået de første tilbud på juniorholdets rejse til sommer. Målet er Island i uge 27, og for at kunne komme videre med planlægningen, har vi brug for at vide hvor mange der vil med. Derfor bedes alle medbringe tilmeldingen, som blev uddelt til træningen i søndags. Har du mistet den, kan den også downloades nederst på denne side.
Mvh
Rejseholdet
Holdtrøjer 17-10-2011
På søndag skal vi have bestilt holdtrøjer til dem der enten er vokset ud af den de har, eller som slet ikke har nogen. Derfor er det vigtigt, at alle der har en holdtrøje tager den med på søndag - også selv om den er blevet for lille!

Da der er en enkelt gymnast, som ikke har bestilt pigedragt endnu, har vi har også brug for en heldragt i str. XS og S. Det skal være modellen fra sidste års opvisningsdragt på det store juniorhold. Har du sådan en, må du også meget gerne tage den med, så en af dine medgymnaster kan prøve den.
Indbetaling af kontingent 17-10-2011

Hej gymnaster
Der er stadig et par stykker af jer, der mangler at indbetale kontingent. Vi kan først bestille opvisningsdragter når alle har betalt, så smut ind på www.aabybro-gf.dk, og få det gjort. Nærmere info kan findes under "Til forældre".
Mvh
Eva

Sponsorudvalg 23-09-2011
På forældremødet i søndags meldte Kristina’s mor, Charlotte, sig til sponsorudvalget. Stor TAK til Charlotte! Vi vil dog gerne have et par stykker mere med, så har du lyst til at give en hånd, og være med til at holde juniorholdenes kontingentet så lavt som muligt, så send en mail til bengaard@post1.dknet.dk.
Mvh Eva
KAGE 23-09-2011
Som aftalt på forældremødet i søndags, har jeg nu lagt KAGE i kalenderen. Der er i alt 28 kage-sultne gymnaster og instruktører der skal "mættes", og to til at bage hver gang. Hvis du ikke har mulighed for at medbringe kage den dato du er sat på til, så sender du bare en mail til mig I GOD TID – så finder jeg en anden til det. Jer der ikke er på listen nu, vil komme på i forbindelse med weekend- og eventuelle ekstratræninger.
Mvh Eva (bengaard@post1.dknet.dk)
Tilmelding 17-09-2011
Hej Gymnaster (og forældre)
Der skulle nu gerne være åbent for tilmelding, som kommer til at foregå via ÅGF's hjemmeside. Alt i skal gøre er at gå ind på følgende hjemmeside, og vælge hvilket hold i vil gå på. Herefter udfylder i blot formularerne, og vupti! - så er i tilmeldt juniorholdet :o)
http://aabybro-gf.dk/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=50&Itemid=57
 - Jonas Bengaard
Sæsonstart 02-09-2011
Hej Alle,
som i nok ved, er der sæsonstart på søndag d. 4. kl 18. Alle er velkomne, og vi ser gerne i tager nogle venner med!
Før træning d. 18. september (som er den sidste prøvetræning), er der forældremøde kl 17, for de der vælger at blive på holdet. Her vil der blive fortalt en masse ting omkring holdet og der vil være mulighed for at stille spørgsmål, så det er meget vigtigt at i kommer.
Vi glæder os meget..
 - Instruktørerne.
Opdateret hjemmeside 04-08-2011
Hjemmesiden er nu blevet opdateret til den kommende sæson. Siden har fået nogle ændringer, hvor bl.a. den tidligere kontaktside og instruktørside er blevet slået sammen, ligesom med videoer og billeder.
 - Jonas Bengaard
MGP (76.2 Kb)
Udlandsrejse (26.1 Kb)
Jammerbugtens Landsdelsjuniorhold | webmaster: Jonas.Bengaard@gmail.com